Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelsen i Solen

Forældrebestyrelsen i solen

Solen har en bestyrelse, hvor der pt. sidder 6 forældrerepræsentanter, 2 personalerepræsentanter samt lederen, der deltager som sekretær uden stemmeret. Der er generalforsamling med nyvalg til bestyrelsen hvert år i september måned. Bestyrelsen afholder 6 møder årligt à 3 timers varighed. Derudover indkaldes der til ekstra møder, hvis der er behov for dette. Bestyrelsen arbejder sammen med Carlsro vuggestue, da disse to institutioner har samme leder.

Bestyrelsen fastlægger principper for det pædagogiske arbejde og for anvendelsen af en budgetramme, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer. Som forældrerepræsentant kan du få indflydelse på præcis det, som er det interessante: Nemlig at være med til at diskutere og påvirke børnenes liv og dagligdag i institutionen.

I årene, der er gået, har bestyrelsen bl.a. beskæftiget sig med følgende:

  • Godkendelse af virksomhedsplanen.
  • Deltagelse i ansættelser af fast personale.
  • Egegårdsvej, som trænger til trafikale forbedringer.
  • Pædagogiske oplæg bl.a. vedrørende læreplaner.
  • Kostpolitikken, som tilkendegiver bestyrelsens og personalets holdning til hvad, vi giver børnene at spise.
  • Grønt Flag, som Solen fik overrakt af borgmesteren i april 2005.
  • Beslutning vedrørende lukning mellem jul og nytår.
  • Beslutning om madpakker i køkkendamens hovedferie.
  • Indkøb af udendørs legehuse og indendørs legelandskab.
  • Deltager i dialogmøder med kommunen.
  • Ansøgning/evaluering af pædagogisk lukkedag
  • Planlægger og afholder julefest.
  • Tager initiativ til forældre arbejdsdage.

På opslagstavlen i indgangen kan du se, hvem der er med i forældrebestyrelsen. Alle kan komme med forslag til bestyrelsen dels ved personlig henvendelse til et af medlemmerne dels ved at benytte postkassen, der er opsat i indgangspartiet.

Fotografering:

Det er bestyrelsens opgave at bestille fotografering af børnene. Fotograferingen foregår oftest i september måned.