Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre Kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Vuggestuen Carlsro – Børneinstitutionen Solen
Pædagogisk tilsynsførende: Ida Lund-Andersen (primær tilsynsførende) og Astrid Lenskjold (sekundær tilsynsførende)
Tilsynet er aftalt med: Tilsynet er uanmeldt – Efterfølgende interviews og møder er aftalt med leder Heini Jørgensen. 

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private.

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang. Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.
Tilsynet er uanmeldt. Tilsynet fandt sted den 31. maj 2022 kl. 9.00 til 13.00. De tilsynsførende begyndte i Vuggestuen Carlsro og fortsatte i Børneinstitutionen Solen. Der var ikke et særligt tema for tilsynet. Interview med medarbejdere skete den 7. juni 2022. gennemgang med ledelsen var den 28. juni. Gennemgang af tilsynet med forældrebestyrelsen var den 18. august. Handleplansmødet forløb over følgende to dage: den 26. august og den 26. september 2022. 

Datagrundlag:

I Vuggestuen Carlsro og Børneinstitutionen Solen blev 0 treårige børn sprogvurderet i 2021. Fordelingen af medarbejdere i april 2022 var: 40 % uddannet personale og 60 % ikke uddannet personale.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

På tilsynet opleves en god kontakt imellem børn og voksne og børnene imellem. Børnene er respektfulde over for hinanden, og stemningen er generelt god og medarbejderne imødekommende. 
Det opleves, at der i aktiviteter og lege gives plads til mange forskellige stemninger, lyd og aktivitetsniveauer. Der ses både fordybelseslege og stille lege, såvel som mere fysisk motoriske lege med mulighed for et højere lydniveau. Børnene bliver både understøttet i deres lege ved at lege sammen med voksne, men også i selv at organisere deres egne fælles lege. Der er plads til, at man kan grine og have det sjovt sammen.

Overordnet set opleves det i Carlsro, at medarbejderne på tilsynsdagen arbejder med, at børnene er opdelt i mindre grupper med en eller to voksne i hver gruppe. Det giver god ro i grupperne, og det ses, at børnene i de fleste tilfælde bliver både set, hørt og talt med. Ligesom der er gode respektfulde relationer børnene imellem.

I begge huse ses der gode læringsmiljøer for børnene. Dog opleves det på tilsynsdagen som om, at der i Carlsro er en stærkere kontinuerlig opmærksomhed på rollefordelingen imellem de voksne og opdelingen af børnene i mindre grupper gennem tilsynsdagen. Det ses, at både rollefordelingen og opdelingen i små grupper skaber gode forudsigelig læringsmiljøer for børnene. 

Generel indsats:
Det anbefales, at fortsætte og udvikle det gode arbejde med at opdele børnene i mindre gruppe.

Det anbefales, at forsætte udvikling af legen med de voksnes deltagelse. 

Det anbefales at fortsætte med og udvikle dagtilbuddets evalueringskultur. Fx kan det være en god idé at lave en systematisk evaluering af, hvordan man opnår det bedste læringsmiljø i garderoben og på legepladsen. Ligesom det vil være oplagt at lave evalueringer med fokus på, inddragelse af børnenes egne perspektiver.

Det anbefales at fokusere på det pædagogiske personales egen positionering, arousal-niveau og stemmeleje i alle situationer i løbet af dagen. Det kan i den sammenhæng være relevant at tage udgangspunkt og være undersøgende på et specifikt læringsmiljø fx samling eller en aktivitet, og derefter udvide sit undersøgelsesfelt, så det fremstår som en overkommelig og afgrænset opgave.

Fokuseret indsats:
Der bør arbejdes fokuseret med at organisere vidensdeling og udvikle det fælles pædagogiske arbejde på tværs af Tårnvej. 

Der bør arbejdes på at kommunikere til børnene, hvad der skal ske, og hvad der forventes af børnene fx i overgangssituationer.

Det bør overvejes, hvordan det bedst formidles, at de to huse med hvert sit navn og hjemmeside er et og samme dagtilbud, samt hvordan det skrives ensartet på de to forskellige hjemmesider.
Forældrebestyrelsens sammensætning bør beskrives ensartet på begge hjemmesider.

Særlig indsats:
Der skal arbejdes på at beskrive børns ressourcer, så det sker i overensstemmelse med lovgivningen på området. Børnesynet, som beskrevet i Den styrkede pædagogiske læreplan, skal lægges til grund for de fremtidige beskrivelser af børnenes ressourcer. Således at det sikres, at fokus holdes på, at alle børn har egne læringskurver som respekteres.

Læringsmiljøet skal organiseres på legepladsen i Solen, så der er flere relevante voksne repræsenteret. For dermed at styrke legen i de mange læringsmiljøer, som legepladsen lægger op til.  På den måde kan de voksne gå fra at være opsynspersonale til også at arbejde pædagogisk med børneperspektivet for øje, da det vurderes at børnene også på legepladsen kan have brug for små grupper og voksne, der leger med.

Dagtilbuddets læreplan skal ligge på begge dagtilbuddets hjemmesider.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
På dagen for tilsynet ses det, at vuggestuebørnene før frokost deles op i mindre grupper med en eller to voksne. De voksne er nærværende og understøtter og anerkender børnene i deres aktiviteter og lege.  Struktureringen skaber overskuelighed og ro for børnene.

På tilsynsdagen opleves det i en enkelt situation, at et enkelt barn på trods af opdeling i mindre grupper bliver overset, og ledelse og medarbejder skal overveje, hvordan de i situationer som denne sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn.

På dagen for tilsynet opleves det flere steder, at de voksne deltager i legen og dermed understøtter børnene både i de stille og de mere fysisk motoriske lege. 

Af medarbejderinterviewet og tilsynets på dagen fremgår det, at medarbejderne med fordel vil kunne arbejde og organisere sig endnu mere på tværs af de to huse, og dermed få glæde af en fælles sparring om den pædagogiske praksis.

Ledelsens bør sætte fokus på, hvordan der i dagtilbuddet tales om egne og de andres børn på tværs af de to afdelinger. Der bør rettes en opmærksomhed på samarbejdet hen over Tårnvej og arbejdes hen imod et større og fælles vi. 

Eksempler:
Flere steder i læreplanen og på hjemmesiderne står der, at de i dagtilbuddet prioriterer, at børnene dagligt indgår i mindre grupper. Under punktet Børnefælleskaber begrundes det med, at de i institutionen oplever, at der med de små grupper opstår optimale rammer for at skabe nærværende og meningsfulde relationsdannelser, og at det giver det enkelte barn bedre muligheder for at blive set, hørt og anerkendt.

En stue i Carlsro skal på tur til biblioteket. De voksne deler sig op med børnene. Én går i garderoben med nogle af børnene, mens resten bliver på stuen med to voksne. Den ene af de voksne henter overtøj til børnene, og de klæder sig på i ro og fordybelse på stuen. Vuggestuebørnene støttes i selv at klæde sig på. En voksen hjælper et barn med at få tøj på, og et andet barn kommer hen til den voksne med sine sko. Den voksne ser barnet og siger: ”Jeg hjælper lige her, og så skal jeg nok hjælpe dig. En anden voksen siger til et barn: ”Så tager du dem her af” og peger på skoene ”Så du kan tage bukserne på”. Da barnet har fået regnbukserne på, ser det stolt på den voksne. ”Sådan” siger den voksne, de ser på hinanden og griner. ”Det ved jeg, du kan, du er nemlig så god”

På en anden stue i Carlsro har de også delt børnene op i mindre grupper. Den ene gruppe børn opholder sig på stuen med to voksne. De sidder alle rundt om bordet, mange af børnene samler puslespil, en leger med et fiskespil og på et tidspunkt, er der også to børn, der leger med hver sin plastikhest. 
For bordenden sidder et barn og samler et puslespil, barnet vender det rundt og samler det igen. Efter lidt tid har barnet igen samlet puslespillet. En voksen siger: ”Har du samlet det igen, hvor er du god”. De vender sig om og ser op på hylden med puslespil og taler om, hvilket puslespil barnet nu vil samle. De taler om de forskellige motiver, til sidst vælger barnet, at det vil samle kaninmotivet. Barnet samler igen og igen puslespillet. Den voksne foreslår om, de skal gå ud og finde et sværere puslespil. Den voksne vender sig imod den anden voksne og spørger, om det er ok, at de går et øjeblik. Den anden voksne siger: ”Det er helt fint” og flytter sig om på den anden side af bordet for at kunne hjælpe de tilbageblevne børn bedre. 
Mens børn og voksne samler puslespil og kommunikerer om dette, sidder et af børnene lidt for sig selv ved bordet. Barnet sidder ved samme bord, men sidder som den sidste på den ene side af bordet. Barnet får på et tidspunkt et puslespil. Det ligger foran barnet, men barnet sidder en tid og kigger ind i væggen. På et tidspunkt begynder barnet at stable puslespilsbrikkerne oven på hinanden, der er ingen voksne der kommenterer det. Barnet samler ikke sit puslespil og siger ikke noget. To gange falder barnets legetøj på gulvet. Den ene gang samler den voksne det op, den anden gang beder den voksne barnet om selv at samle den op. Men barnet gør det ikke. Den voksne får et andet barn til at samle brikken op. På et tidspunkt tager en voksen en brik og spørger barnet: ”Hvad er det?” Barnet svarer ikke, men tager brikken. Den voksne følger ikke op på sit spørgsmål. Lidt senere siger en voksen til barnet: ”Du ser træt ud”. En anden voksen siger henvendt til den voksne, at barnet jo også har været tidligt oppe.  

I læreplanen står der under emnet leg: ”Hvis der er noget, som børnene synes er sjovt, er det når det pædagogiske personale fordyber sig og deltager i lege.” Det beskrives videre, at den voksne i legen kan spejle barnets handling og hensigt og derigennem skabe mening for det enkelte barn inden for fællesskabet.

På dagen for tilsynet opleves det, at flere voksne deltager i lege i begge afdelinger. En af de medarbejdere der støder til børnene på legepladsen i Solen, griber straks chancen for at være med i legen med nogle børn. Det sker da, nogle børnehavebørn som leger inde i et af de to legehuse råber ud af vinduet: ”Hvem vil have kage?” Den voksne slår straks til og siger, at det vil hun gerne. Først får hun chokoladekage, og siden må hun vente på at den næste kage bliver bagt. Hun fortæller børnene, hvor meget hun kan lide drømmekage, og at hun glæder sig meget til at smage, den kage de bager. Samtidig med legen må hun ind imellem gå væk fra legehuset, for at holde øje med alle de andre børn på legepladsen. 

I forbindelse med medarbejderinterviewet fremgår det, at medarbejderne kan føle, at der er meget langt over Tårnvej. Det udtrykkes, at det pædagogiske samarbejde på tværs mest er noget, der foregår, når det årlige fyraftensmøde afholdes, eller når institutionen har arrangeret et møde med en oplægsholder udefra. 

Da medarbejderinterviewet er lige ved at være slut, opstår der en meningsudveksling imellem medarbejderne i de to afdelinger, om hinandens børn. Meningsudvekslingen synes at være ment i sjov, men kommer til at vække en bekymring hos de to tilsynsførende i forhold til, hvordan man taler om børnene og hinanden på tværs af de to afdelinger. Meningsudvekslingen er fremlagt for ledelsen, som har håndteret det konkrete tilfælde og vil sætte fokus på udfordringen.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
På tilsynsdagen opleves det, at der mange steder er en god kommunikation børn og børn imellem og børn og voksne imellem. De voksne har fokus på sproget, og de italesætter, det børnene gør, og det de leger med. Organiseringen af de små grupper giver børnene en ro, og der er god mulighed for samtale børn og børn imellem og voksne og børn imellem. 

Der ses gode eksempler på, at børnene respekterer hinanden, kommunikerer sammen og er gode til selv at organisere deres leg. 

På tilsynsdagen opleves det flere gange i Solen, at rollefordelingen i mellem de voksne er utydelig, og at der mangler kommunikation både de voksne imellem og i kommunikationen fra de voksne til børnene. Både voksne og børn bliver forvirrede. For børnene er det uklart, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem i situationen.  I vuggestuen foregår der flere aktiviteter på en stue samtidig, hvor tempoet og lydniveauet er forskelligt, hvilket vurderes at stille store krav til børnenes egen regulering af arousal-niveau og kunne lukke af for det, der ellers foregår omkring dem. Der bør arbejdes på, fx at dele børnene op og at fordele rollerne tydeligere imellem de voksne, samtidig med at medarbejderne fortæller børnene, hvad der skal ske, og hvad de forventer af dem samt i højere grad afstemme aktiviteter i samme rum i forhold til tempo og lydniveau. 

På en stue hvor en lille gruppe vuggestuebørn er færdige med at spise frokost, og er på vej til at blive puttet, kan der arbejdes på at gøre overgangen mere rolig og overskuelig. Der anbefales en opmærksomhed på de voksnes rollefordeling og kommunikationen til børnene om, hvad der skal ske, samt en opmærksomhed på antallet af aktiviteter lige inden sovetid. Så børnene dermed får lettere ved at navigere i overgangen.

Ved medarbejderinterviewet fremgår det, at personalet tænker meget over at kommunikere klart til forældrene. Det beskrives, at der arbejdes med forældresamarbejdet, som netop er en af indsatserne i dagtilbuddets læreplan.
Dagtilbuddet har to forskellige hjemmesider med hver deres forskellige oplysninger om fælles emner. Det giver anledning til at spørge om kommunikationen til forældre såvel som medarbejdere er tydelig nok, fx i forhold til om dagtilbuddet er et eller to dagtilbud, og om hvordan sammensætningen af forældrebestyrelsen er. Ligeledes mangler der på Solens hjemmesiden en opdatering af velkomstsiden som beskriver solens lokaler. På Carlsros hjemmeside mangler dagtilbuddets læreplan.

Eksempler:
I Carlsro sidder en gruppe vuggestuebørn om et bord og leger med forskellige ting. De voksne er opmærksomme på børnene, de taler sammen om det, der foregår. Et barn med et fiskespil siger: ”Jeg fanget en fisk!” En af de voksne svarer: ”Ja, du har fanget en fisk” Et andet barn, der samler et puslespil siger: ” Jeg mangler en fod”, ”Mangler du en fod? ”svarer en voksen. Barnet med fiskene fortæller flere gange, at det nu igen har fanget en fisk, og den voksne hører og svarer barnet. De ser på fiskens tænder. ”Sikke nogle store tænder, har du også tænder?”, ”Ja!” svarer barnet. Et andet barn siger: ”Jeg har også tænder” 

På en stue i Carlsro har barnet taget en legetøjssvensknøgle. Den voksne siger: ”Det er en svensknøgle”. Barnet hænger svensknøglen op i ”værkstedet”. Den voksne siger: ”Skal den hænges op, det er en god idé”. Barnet tager en skruetrækker og siger: ”Det?”. Den voksne svarer ”Det er en skruetrækker”, barnet siger: ”Skruetrækker”. Mens den voksne taler med barnet om værktøjet, sidder et andet barn hos den voksne. Dette barn får hjælp til at give en dukke overtøj på. Da dukken har fået tøjet på, går barnet over til en reol og putter dukken i en lift. Den voksne taler videre med to af børnene om værktøjet. De taler om saven og siger: ”save, save, save”. Den voksne spejler børnene og de har fine samtaler.

På en anden stue i Solen leges, der med perler i forskellige størrelser og farver. Vuggestuebørnene sætter perlerne på plader med huller i. Den voksne taler med børnene om, at de leger med perler, med nogle af børnene taler den voksne om farver og størrelser som fx lille, stor og mellem. På den måde differentierer den voksne sine samtaler, så det passer til børnenes alder og formåen.  

På en stue i Solen er en lille gruppe vuggestuebørn på vej til at skulle sove middagslur. Et barn sidder ved et bord og laver perler sammen med en voksen. Barnet sidder med ryggen til de andre børn og voksne. Det ser ud til, at det giver barnet mulighed for at koncentrere sig om aktiviteten. En voksen fejer. To børn er ved at tage tøjet af. En voksne guider et barn i at tage tøjet af. Nogle af børnene kommer hen til bordet med perler og sætter sig. En voksne læser historie for et par børn. Barnet som sad med ryggen til tager nu tøjet af med hjælp fra en voksen. Da barnet er færdig, stiller barnet sig på gulvet med hænderne over hovedet. Barnet ser glad og stolt ud. Barnet begynder at løbe frem og tilbage. Den voksne vil lave en aktivitet med barnet men konstaterer verbalt, at det må vente og pakker risposerne væk. På stuen er stemningen god og stemmelejet højt, og der er rigtig mange ting med forskellige lydniveauer i gang på en gang.
I en garderobe i Solen sidder mange store børnehavebørn og to voksne. Der sidder en voksne bag døren sammen med nogle af børnene, og en voksen som sidder over for alle børnene. Den voksne, der sidder over for børnene, tager en bog frem og begynder at læse op fra den. Bogen handler om klimaforandringer. Den voksne spørger, om børnene ved, hvad klimaforandringer betyder. En pige siger ”ja” og forklarer, at det er ligesom, når man spiser med pinde i Kina. Den voksne prøver at forklare, hvad klimaforandringer betyder. 
Børnene, der sidder lidt bag døren, vil gerne se billederne og kommer hen til den voksne. Den voksne beder børnene om at sætte sig, så vil hun komme og vise dem billederne. Pludselig kommer en tredje voksen, ind i garderoben. Vedkomne kommer løbende og laver et eller andet fjollet lige uden for døren. Børnene mister fuldstændig koncentrationen om bogen. Den voksne som læser op siger, vi når ikke mere, vi må læse den, når I ligger på måtten senere. 
En af de voksne siger: ”Vi skal have regntøj og gummistøvler på”, børnene går i gang. Et barn tager støvler på og en voksen siger: ”Det er altid lettere at tage regnbukser på først”, barnet svarer: ”Men jeg har ikke nogen regnbukser”, ”Nåå, ja så forstår jeg”, siger den voksne.
Pludselig kommer en voksen fra en anden stue ind i garderoben og henvender sig til et barn. ”Det er i dag du har sidste dag ikk?” ”Ja” svarer barnet. ”Så skal vi lige have en krammer”.
En anden dreng har også taget gummistøvlerne på før bukserne. En voksen siger stille og bare henvendt til barnet. ”Det er lettere at tage bukserne på først”. Barnet tager støvlerne af og får bukserne på.
Børnene er ved at være klar. Når de er færdige med at tage tøj på, sætter de sig ned på deres plads. Børnene har været klar i måske fem minutter. De sidder på deres garderobepladser med overtøjet på og venter. De snakker sammen. Den ene voksne er gået ud af garderoben. De to voksne, som er tilbage med de ventende børn, virker som om, at de er i tvivl om, hvilken voksen børnene skal på legepladens med, eller om vedkomne er ved at tage tøj på. Der går yderligere nogle minutter. Til sidst finder den ene voksne ud af, at der er en voksne på legepladsen, så børnene kan komme ud. Børnene får at vide, at de nu kan gå på legepladsen. De går ud.

Da nogle af børnene på legepladsen i Solen laver en leg, hvor de smører mudder på hinandens jakker, siger et barn: ”Ikke mig, jeg vil ikke have det”. Det respekteres af de andre børn. På fodboldbanen er fire børn i gang. Der er lange snakke børnene imellem om, hvordan de skal spille fodbold, og om hvem der står på mål osv. I lang tid tales der mere, end der spille, men de løser og forhandler selv fodboldspillet. 

I medarbejderinterviewet tales der om forældresamarbejdet, som også er et af dagtilbuddets indsatsområder i læreplanen. Der er et stort fokus på, at de gerne vil følge forældrenes behov og input, men at dagtilbuddets udgangspunkt altid vil være barnets. I forhold til kommunikation omkring pædagogik og i det hele taget begreber, har medarbejderne fokus på, at de begreber, der bruges om ting og situationer, kan være meget forskellige. Når der fx tales om krudtugler, skal der være en opmærksomhed på, at det er et ord, som både kan opfattes negativt og positivt. Ligesom det at tale om en god dag kræver, at det er defineret, hvad en god dag betyder.

Det fremgår ikke på nogle af institutionens hjemmesider, at Børneinstitutionen Solen og Vuggestuen Carlsro på trods af forskellige navne er én institution med fælles læreplan og samme forældrebestyrelse. Dette fremgår kun af læreplanen, som kun ligger på Solens hjemmeside. Dagtilbuddets læreplan ligger ikke på Carlsros hjemmeside, som loven foreskriver. Læreplanen ligger på Solen. 
Beskrivelserne af forældrebestyrelsesarbejdet fremstår forskelligt på institutionens forskellige hjemmesider på trods af at, man har en fælles bestyrelse. På Carlsros hjemmesiden fremgår det, at man har fælles forældrebestyrelse med Børneinstitutionen Solen, og at der fra Vuggestuen Carlsro er tre forældrerepræsentanter, en forældresuppleant og en personalerepræsentant. På Solens hjemmeside står der, at Solen har én bestyrelse og at der sidder seks forældrerepræsentanter, to forældrerepræsentanter og to personalerepræsentanter i bestyrelsen. Der står endvidere at: ”Bestyrelsen arbejder sammen med Carlsro vuggestuen, da disse to institutioner har samme leder.” 
Børneinstitutionen Solens velkomstside beskriver de tidligere bygninger Solen før holdt til i.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:
Det psykiske læringsmiljø.
I flere situationer opleves det, at de voksne følger børnenes perspektiver. De voksne leger med børnene og støtter dem dermed i deres dannelse. Ligeledes ses det, at der i disse situationer er god kontakt imellem børn og voksne. 

Det opleves også, at børneperspektivet kan blive overset i den måde, de har valgt at organisere børnenes leg på legepladsen i Solen efter frokost. Der er mange børn og få voksne, hvilket gør det svært for det pædagogiske personale at understøtte børnenes lege, da de skal tage sig af mange børn på en gang. Deres funktion observeres mere at blive at holde opsyn. 

I de voksnes forsøg på at følge børnenes perspektiv, bliver de voksnes udmeldinger over for børnene dobbelttydige. Det kan virke som om, medarbejderne på legepladsen tager deres kollegaers perspektiv snarere end børnenes.

Der bør derfor sikres en ensartethed for alle medarbejdere til, hvordan man i dagtilbuddet fx arbejder med at følge børnene, og hvordan, man kan understøtte børnenes lege. 

Der er mange gode fysiske læringsmiljøer i dagtilbuddet, med gode muligheder for at fordele børnene i små grupper på stuen og gangarealer. Indretningen af det store rum ved indgangen i Børneinstitutionen Solen, vurderes der, at der bør arbejdes med. 

Det æstetiske læringsmiljø er overordnet set godt og overskueligt for børnene. 

Eksempler:
På en gang i Carlsro leger en voksen med en lille gruppe børn. Medarbejderne følger børnenes perspektiver og leger med, når en leg opstår. Et af børnene tager skoen af den voksne og siger: ”Det er min”, ”Nej det er det ikke” svarer den voksne. De ser på hinanden, og så griner de. ”Det er min” siger barnet. ”Nej” siger den voksne og fortsætter: ”Fjollebørn, er I det?”, ”Ja” svarer barnet. Den voksne spørger barnet: ”Kan du passe skoen?”, ”Ja!”, ”Kan du tage den på?”, ”Ja!”. Den voksne siger: ”Du er pivsmart med den på” Barnet sætter den nu på den voksnes fod. ”Skal jeg have den på?”, ”Ja” svarer barnet.
Hvor resten af stuens børn er stille fordybet over puslespil inde på stuen, er legen på gangen mere fri og larmende. Det er en sjov leg, hvor den voksne leger med, da barnet tager den voksnes sko. Der er en god kontakt og en lystig stemning. Den voksne fortæller at de ofte deler børnene op i mindre grupper og at legen på gangen kan være mere fysisk med grin og fjollerier. Senere kører nogle af børnene også på små motorcykler på gangen.
Det kunne også tyde på, at nogle vuggestuebørns perspektiver er blevet fulgt på en tur i regnvejret. I hvert fald kommer tre børn og en voksen forbi gruppen, der leger på gangen. De skal ind og skifte tøj. Den voksne som legede ”skolegen” siger: ”I ser våde ud, I har vist været ude i regnvejret.” Den voksne der komme ind med de tre børn siger: ”Det var mere vandpytterne, der gør våd”. De havde fundet en stor vandpyt at hoppe i udenfor.

I løbet af den tid de tilsynsførende er uden på legepladsen i Solen, er det ikke de samme voksne, der er på legepladsen. De skiftes, når en kommer ud, går en ind. Der er to voksne til mange børn. De voksne opholder sig i hver sin ende af legepladsen. Det er regnvejr, og i hjørnet bag de to legehuse har der samlet sig en stor mudderpøl. Fra taget løber en tynd stråle af regnvand ned. Mange af børnene samler sig i hjørnet ved mudder, vandstråle og vandpyt. Tre børn stikker hænderne i mudderet, de skiftes til at sætte deres hænder på hinandens regnfrakker. Det ser ud til, at de har en sjov leg. En voksne kommer hen i hjørnet. ”Uh det ser godt ud” siger den voksne og fortsætter. ”Selvom det er mega fedt, skulle vi måske lægge noget sand, så I ikke bliver alt for mudrede. Den voksne foreslår, at de henter sand. Den voksne hælder sand i mudderpølen og siger: ”Jeg synes, I skal stoppe, I bliver alt for snavsede” Børnene tramper sandet ned i mudderet, hullet bliver lidt mindre mudret. Et barn siger: ”Så skal vi have mere vand”, ”Nej jeg tænker ikke, I skal have mere vand, så bliver det alt for mudret.” siger den voksne. Et barn kommer med noget vand. ”Nej ikke mere vand, der bliver for mudret. Ikke smøre det på tøjet. Jeg er sikker på, at jeres voksne synes, I bliver alt for mudrede” Den voksne kommer og går lidt og siger også ind imellem, at det er dejlig med mudder, men hun udtrykker også, at de bliver for snavsede. Den voksne foreslår: ”Vi kan også finde nogle kopper og lege, at det er kakao”. ”Det er lige før vi skulle have en vandslange, så kunne I blive spulet, når I skal ind”. Børnene leger videre med mudderet. 

På Solens legeplads går en voksen ind og en ny kommer ud. Et barn siger til den nye voksne: ”Vi leger med mudder”. ”Mmm” svarer den voksne og står lidt. Den voksne går hen til nogle børn og siger, at de skal tage sand og sandlegetøj væk fra græsset.  ”Ellers bliver Heini (Lederne af dagtilbuddet) ked af det. Sandet skal blive i sandkassen” Børnene henter mere sand, som de tager hen på græsset til legetøjsbilen. ”Sandet skal blive i sandkassen” siger den voksne igen. To andre børn har helt mudrede hænder. Den voksne siger: ”Nej X og Y, ikke mere mudder”. De to børn går hen til den lille legetøjsbilen på græsset. Den voksne siger: ” Nej ikke lege med sand her.” Børnene går væk og den voksne flytter sandlegetøjet fra græsset, da der ikke lige er nogen børn. Senere leger et barn med sandlegetøjet, på den nye placering. Den voksne siger konsekvent ”nej X”, når barnet X kommer med mudder på hænderne. Børnene ser virkelig ud til, at de har det sjovt med mudder og regnvand, og de fortsætter deres lege, på trods af de voksnes bekymringer over sand og mudder.

Det fysiske læringsmiljø
Der er lyst og rart på stuerne, og det giver gode muligheder for at lege i små grupper på stuerne og på nogle af gangområder i begge afdelinger. I Carlsro sås desuden rumdelere, formodentlig til brug for at opdele rummene yderligere alt efter hvilke behov der er i forhold til aktiviteter og lege. På flere stuerne står tomme reoler, som udgør rum for børneleg i børnehøjde. Inde i reolerne er der opsat billeder i børnenes øjenhøjde.
På nogle stuer i Solen kan man med fordel sætte legetøjet ned fra de højeste hylder, så børnene kan se og nå det.
Inden for det tidsrum, tilsynet førtes i Solen, var de store børn på legepladsen, mange vuggestuebørn sov, to-tre vuggestuebørn var vågne og opholdt sig med to voksne i fællesrummet og indgangen til dagtilbuddet. De voksne fortalte, at de opholder sig her, mens de venter på, at flere børn vågner, så de kan gå flere samme tilbage deres egen stue. Rummet, hvor vuggestuebørnene opholder sig under opvågningen, er altså både et legerum og det sted, hvor børnene kommer ind med snavsede sko, når de har været på legepladsen. De små vuggestuebørn kravler rundt på det snavsede gulv, når de bruger rummet som opvågningstue.

Det æstetiske læringsmiljø
Der er mange farvestrålende billeder af især dyr, som alle hænger i en højde, så de er til gavn for børnene i Carlsro. På en stue i Solen afspejles pædagogiske aktiviteter, som man lige nu arbejder med. Børnenes kunstneriske kreationer af sommerfugle, orme og blade er sat op som dekoration på vinduerne. Et sted på en dør ind til en stue hænger, der nogle lidt krøllede sedler. Sedlerne hænger lidt tilfældigt. De er henvendt til de voksne, men hænger i børnehøjde. 

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:
Der arbejdes med forskellige evalueringsmetoder som fx LTU, smtte og milepæle i forhold til sprogarbejdet. Det anbefales, at der arbejdes med systematiske evalueringer, der fx undersøger børneperspektivet og garderoben.

Eksempler:
I medarbejderinterviewet beskrives det, at de taler meget om evaluering, men at de i proces med at finde ud af, hvordan de helt konkret vil arbejde med evaluering. På nuværende tidspunkt er det sat i system fx bruges LTU, milepæle omkring sprog og smtte. På stueplan undersøger de fx, om børnene bruger udvalgte ord efter, at de har arbejdet med særlige sprogforløb. Den ene medarbejder beskriver, at de mål, som man vælger, skal være målbare og ikke bare blive noget, man føler er på en bestemt måde.

I flere af de lege og aktiviteter, der ses på dagen for tilsynet følges børnenes perspektiver. I medarbejder interviewet er der mange gode opmærksomheder i forhold til børnene. Der tales meget om børnenes perspektiver, men det kan virke som om, det ofte er de voksnes billede af børnenes perspektiver, der tages udgangspunkt i. Hvis dette er tilfældet, vil det være oplagt at lave evalueringer, hvor man inddrager børnene i indsamlingen af data og indsamler data om, hvad børnenes perspektiv er. Dette vil åbne verdnerne i forhold til at udvide og inddrage børneperspektiverne.