Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre Kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Solen og Carlsro vuggestue
Pædagogisk tilsynsførende: Natalia K. Olsen
Tilsynet er gennemført som uanmeldt den 13. september 2023

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion.

Kontekstafklaring

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.
Det nærværende tilsynsobservation er gennemført som uanmeldt opfølgning på baggrund af det tidligere gennemførte pædagogiske tilsyn.
Tilsynsobservationen blev gennemført den 13. september 2023 i tidsrummet 9-14.

Datagrundlag

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse. 
Der blev sprogvurderet otte 5-årige børn i 2022 i dagtilbuddet og 2022 blev der vurderet syv 4-årige og fem 5-årige børn. Ingen 3-årige blev sprogvurderet i 2021 eller i 2022. 
I 2023 blev der sprogvurderet elve 3-årige, to 4-årige og ingen 5-årige.
Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.
I april 2022 var der ansat 60 % af pædagoger og 40 % af pædagogiske medhjælpere.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:
Overordnet efterlader tilsynet indtryk af, at børn trives og bliver mødt i deres behov for understøttelse og hjælp fra de voksnes side dagen igennem. Generelt opleves der en god tone i kommunikation mellem børn og vokse samt børnene imellem. Det kan desuden konstateres, at kvaliteten af den pædagogiske praksis opleves varierende i forskellige situationer på dagtilbuddets to afdelinger. 
Forældrebestyrelsesrepræsentanter melder ved gennemgang af tilsynets resultater, at rapporten skaber genkendelige billeder i eksempler, de melder ligeledes, at de bakker op om de udviklingsindsatser og fokuspunkter, som ledelsen og personalet arbejder med. Eksempelvis er det tydeligt for forældrene, at huset har haft fokus på afleverings- og afhentningssituationer. Desuden melder forældrebestyrelsen, at de er optaget af proces vedrørende frokostordning og ønsker derfor at tilføje dette punkt til rapporten. 
Vuggestuen Carlsro og Børneinstitutionen Solen er et dagtilbud med to afdelinger på to matrikler, der ligger i midten af Rødovre. Til sammen har de to afdelinger plads til 64 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. I begge afdelinger mødte tilsynsførende flere glade børn og engagerede voksne igennem tilsynsobservationen. Der blev ligeledes observeret flere situationer og miljøer, som godt kunne optimeres i forhold til den pædagogiske kvalitet. Fx kunne samspilskvaliteten imellem børnene og især børnene og voksne imellem optimeres ved at opdele større børnegrupper i flere mindre grupper. Anderledes voksenpositionering ville også kunne skabe bedre vilkår for mindre legefællesskaber på fx legepladsen.

Generel indsats:
Observationen igennem ses der flere eksempler på konstruktive velfungerende kommunikationssekvenser, hvor de voksne udviser den fornødne følsomhed og opmærksomhed på børnenes initiativer, intentioner og behov for støtte og opmuntring i lege, ved måltider og i overgangssituationer. Det anbefales at fastholde og udbrede dette arbejde. 
Den gode pædagogiske praksis omkring de voksnes positionering, der blev observeret i flere situationer på tilsynsdagen, må videreudvikles og sikres i endnu større omfang i flere situationer gennem hele dagen.
Det anbefales ligeledes at arbejde videre med udvikling af de forudsigelige rammer og struktur igennem hele dagen for alle børn. Dog må rammerne bevare en tilstrækkelig grad af fleksibilitet, der skaber mulighed for at imødekomme de individuelle behov som fx behov for søvn for de mindste børn i vuggestuen eller mulighed for at tage på en længere tur for de større børn.

Fokuseret indsats:
Carlsro og Solen bør intensivere arbejdet med udvikling af dagtilbuddets refleksions- og evalueringskultur. Der bør afprøves nogle konkrete dataindsamlingsmetoder, som kan give personalet nogle brugbare data, hvorigennem der kan opnås meningsskabende praksis omkring dataindsamling og dataanalyse. De indsamlede data kan fx bruges i forbindelse med udviklingsprocesser i forhold til bestemte aspekter af den pædagogiske praksis på de enkelte stuer eller på institutions niveau. 
Der bør arbejdes på at skabe tydeligere forbindelse mellem det børnesyn, som præsenteres i husets læreplan, og den pædagogiske praksis, der er til stede i begge afdelinger. Carlsros pædagogiske praksis fremstår mere ensartet i denne sammenhæng. Derfor bør Solen intensivere arbejdet med at trække en rød tråd imellem ambitioner, der kommer til udtryk i læreplanen og den praksis, som børn og forældre møder dagligt i afdelingen. Denne udviklingsproces kan med fordel kombineres med udvikling af refleksions- og evalueringskultur i begge afdelinger. Medarbejderne kan fx undersøge egne og hinandens praksis ved at stille refleksions spørgsmål fra læreplanen til de forskellige aspekter af praksissen eller til de forskellige konkrete situationer, som opstår i løbet af dagen: Lever vores nuværende organisatoriske rammer og læringsmiljøer op til intentionerne og synet på barnets og børnenes oplevelse af nærhed, trivsel, medinddragelse, læring og udvikling i anerkendende relationer? Spørgsmålet bør konkretiseres og tilpasses, så det omfatter de konkrete situationer, hvor udsatte positioner opstår.

Særlig indsats:
Intet at bemærke.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Del konklusion:
Vuggestuen Carlsro og børneinstitutionen Solen arbejder ud fra en ambition om én sammenhængende organisation, hvilket kan ses gennem deres fælles læreplan. I læreplanen beskrives en fælles pædagogisk intention, der handler om at skabe børnemiljø, hvor alle børn oplever dagligt at være en del af et større eller mindre fællesskab. Desuden skal børn ifølge husets læreplan føle sig medinddraget i egen læring, udvikling og dannelse. Begge afdelinger lægger vægt på at ”værne om børns ret til at være børn.”
Praksissen ser ud til at være udfordret i forhold til at opnå den bekrevne ambition i samtlige situationer. Gennem tilsynsbesøget observeres der markante forskelle på, hvorvidt det lykkes for de forskellige medarbejdere at imødekomme den fælles ambition og understøtte børnenes initiativer og hjælpe børnene med fx at komme igennem konfliktsituationer eller forhandlinger i legen på en optimal måde. Der bør sættes fokus på de voksnes rolle i forhold til børnenes muligheder for at opleve succes gennem deres vuggestue- og børnehaveliv (fx skal børnene kunne føle, at de har mulighed for at leve op til de voksnes forventninger i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter og rutiner (overgange, opgaver, tøjskift m.m.). 
I interviewet peger medarbejderne på, at der er fokus på børnenes medinddragelse og indflydelse i dagligdagen i det omfang, det kan lade sig gøre. Fx når børnene skal arbejde med et forudbestemt overordnet tema (fx Dyr), får børnene mulighed for at komme med forslag til konkretiseringen af emnet. Det skete fx ved, at børnene får mulighed for at bestemme, hvilke dyr der skal arbejdes med. 
Igennem observationen ses der flere situationer, hvor børnene bliver mødt med omsorg, forståelse og opmærksomhed af de nærværende voksne. Personalet deltager engageret i samtaler med børnene i lege-, spisesituationer og andre rutinemæssige situationer. I de positive samspilssituationer ses det tydelig, at de voksne lykkes med at spotte børnenes verbale og non-verbale tegn. Det ses både i en-til-en situationer og i større sammenhænge samtidig med, at børnenes behov imødekommes. Således realiseres husets og læreplanens overordnede målsætning om at kunne sikre børnenes egen aktive deltagelse i deres udviklings-, lærings- og dannelsesproces.

Eksempler:

Vuggestuen 
Kl. 9:50
På legepladsen leger børnene forskellige steder. Nogle af børnene er gået ind i et lille legehus sammen med en voksen. Nogle andre børn leger i sandkassen. Endnu en voksen er med børnene i sandkassen. Barn A leger med en blå skovl. Barn B strækker hånden hen imod barn A og den blå skovl og siger: ”Skovl! Blå!” Den voksne kigger på barnet og siger: ”Skal vi finde mere sand? Vil du være med, B?” Barnet rejser sig og kommer hen til den voksne: ”Skovl – blå!” og peger på den blå skovl, som barn A leger med. Den voksne fortsætter: ”Det er dejlig vådt i dag, så vi kan få lavet nogle sandtårne! Vil du være med til det, B?” De sætter sig og fylder sandforme med sand. ”Er I klar?” spørger den voksne: ”En-to-tre – Ta-da!” 
”Hvor er I gode til at lave sandslotte! Skal vi prøve igen?” Et af børnene hopper op og siger: ”Jaaa!” Barn B rejser sig også, vender sig mod barn A og slår vedkommende på hovedet med sin egen skovl. A begynder at græde, den voksne reagerer med det samme – rejser sig op og går hen til barn A for at trøste. Den voksne siger: ”av-av-av, det gjorde ondt!” og henvender sig til B: ”Av, du må helst ikke slå med skovlen, det gør så ondt! Vil du hellere have den lille skovl, som er nemmere at håndtere?” B kigger på den voksne og på barn A og siger: ”Blå skovl!” B rækker ud efter den blå skovl, men A når at tager skovlen. Den voksne siger: ”Vi må hellere se, om vi har flere blå skovle, fordi A leger med den blå skovl lige nu, så du må vente!”.

Børnehaven
Kl. 13:15
Nogle børn og en voksen sidder i sandkassen og laver sandkager. To andre børn stiller sig op og kigger. Barn A kigger på dem og siger: ”Jeg er lige ved at lave en kage.” Det to andre spørger: ”Må vi være med?”
Barn A: ”I må gerne lave en anden kage!”
Barn B: ”Så laver vi en kage lige som dig. C, vil du hente den form?” Barn C henter formen og giver den til barn B.
Barn A til barn B: ”Ja, du må gerne være med,” og til barn C: ”Men du må ikke. Det er kun dem, der hjælper mig med at lave kagen rigtigt, der må være med.”
Barn C fortsætter med at fylde sand i formen. Barn B siger til barn C: ”Nu skal vi gøre det rigtigt. Vi skal kigge, hvordan A laver kager.” Barn C er nu færdig med at fylde sandet op, tager formen og vender indholdet på kanten af sandkassen. Barn C kigger stolt på kagen og siger: ”Se, kage!” Barn A kigger på kagen og siger: ”Det er en hel forkert kage! Du må ikke være med!” 
Den voksne vender sig om: ”Hvad sker der her? Sikke nogle flotte kager, I har lavet! Må jeg købe og smage?” 
Barn A: ”Ja, det må du gerne!”
Den voksne svarer: ”Jeg kan altså bedst lide, når der er mange forskellige kager, som jeg kan vælge imellem. Hvad har I så at tilbyde i dag?”
Alle børnene præsenterer deres kager på skift og den voksne smager de fleste: ”I er godt nok gode til at lave kager! I kunne godt åbne et helt bageri!” Herefter produceres der endnu flere kager.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.
Del konklusion:
Generelt ser børnene og de voksne ud til at trives i begge husets afdelinger. De fleste kommunikationssekvenser karakteriserer sig ved positiv tilgang, hvilket sker både imellem børnene og mellem børn og voksne. Dog skal der bemærkes, at der observeres flere eksempler på, at de voksne virker afventende og observerende i de forskellige situationer. Det vil sige, optimering af de voksnes positionering og øget opmærksomhed på den voksnes rolle i forhold til børnenes trivsel og kommunikation vil være velkommen.
For det meste virker børnene glade, trygge og rolige, de er gode til at indgå i samspil og kommunikere med hinanden. Tilsynsførende observerer flere situationer, hvor børnene forhandler løsninger på potentielle konflikter på egen hånd (dette gælder især børnehavebørnene) eller med de voksnes hjælp. De voksne fremstår i flere sammenhænge som værende opmærksomme, interesserede, omsorgsfulde over for børnene. De aflæser børnenes intentioner bag handlinger og imødekommer børnenes behov. Dette skaber en rar atmosfære.
På observationsdagen overværer tilsynsførende et par afleveringssituationer. I begge tilfælde foregår afleveringen på en hensigtsmæssig måde og imødekommer de forskellige behov, som de pågældende børn og forældre har. Det ene barn virker tryg fra starten. Det ser ud som, om velkommende har en sikker plan for, hvad der skal ske efter et farvel til forælderen. De voksne udveksler hurtigt nogle informationer, hvorefter afleveringssituationen er overstået. Det andet barn virker mere tøvende ved afleveringen. Medarbejderen sætter sig ned på hug og taler med barnet, før barnet skal sige farvel til forælderen. Både medarbejderen og forælderen giver sig tid til en kort samtale, hvorefter begge følger barnet til den valgte aktivitet, hvor der siges farvel. Den gode oplevede praksis bekræftes også af medarbejderne, der deltager i medarbejderinterview i forbindelse med tilsynet.
I interviewet oplyser medarbejderne ligeledes, at der ud over de daglige samtaler med forældrene bruges AULA som en kommunikationsplatform på daglig basis. Desuden afholdes der både forældresamtaler og forældremøder i huset. Forældrene har altid mulighed for at ønske en samtale med personalet efter behov.

Eksempler:

Vuggestuen
Kl. 9:20 
Fire børn sidder med en voksen ved et bord. Den voksne deler æblestykker ud til børnene. Den voksne spørger barn X, om vedkommende gerne vil bede om et stykke æble. Barnet svarer – nej. Barnet kigger væk fra den voksne, men strækker hånden frem. Den voksne kigger på barnet og smiler: ”Betyder ”Nej” et ”Ja” i dag?” og giver barnet et stykke frugt – ”Værsgo!”. Barnet nikker, griner og spiser æblet.

Børnehaven 
Kl. 13:05
En voksen og fem børn sidder ved et tegnebord på legepladsen. Der er en samtale mellem børnene i gang. Barn A kommer forbi, stopper op og kigger på. Den voksne spørger: ”A, vil du være med?” Barnet siger: ” ja, men der er ikke så meget plads”. Den voksne rykker sig tættere på de andre børn, og de øvrige børn ved bordet rykker sammen. A kommer til at sidde på hjørnet. Papirerne, som børnene tegner på, er så store, så der ikke er plads på bordet til at have papirstykkerne liggende frit. Desuden sidder børnene så tæt, så de ofte rammer hinanden. Barn B kigger på barn C og siger til barnet: ”Hold så op!” Barn C tegner og lægger ikke mærke til B’s henvendelse. Et par sekunder efter vender barn B sig igen til C og siger: ”Lad så være! Du skubber til mig, så det bliver grimt!” C kigger op og siger: ”Jeg skubber ikke!” Begge børn fortsætter med at tegne, og C kommer til at skubbe igen. Barn B siger nu meget højt: ”C bliver ved med at skubbe til min arm!” C siger nu lige så højt: ”Det gør jeg ikke, jeg tegner bare!” Børnene forsøger at tegne videre, men de kommer til at ramme hinanden igen og igen. Til sidst opgiver børnene at tegne og begynder at skubbe til hinanden. Den voksne vender nu sin opmærksomhed til børnene og siger: ”I skal ikke skubbe hinanden, når I skubber, kommer de andre til at skubbe endnu flere. Vil I lade være med det?” Barn B henvender sig nu til den voksne: ”C skubber mig hele tiden, derfor kan jeg ikke tegne!” Barn C klager også til den voksne: ”Jeg tegner bare, jeg skubber ikke!” Den voksne kigger på begge børn og siger: ”Okay, I kan prøve igen, men hvis I ikke kan finde ud af det, så må I finde på noget andet at lave.” 
Pludseligt bliver den voksne optaget af et tredje barn, der kommer forbi. Barnet klager over ondt i fingeren, så den voksne rejser sig fra bordet og går hen for at hjælpe det barn. Der bliver mere plads ved bordet og børnene fortsætter med at tegne. Kort tid efter får et par børn, der sidder ved tegnebordet øje på sandkager i sandkassen og beslutter sig for at gå derhen, hvilket giver endnu mere plads ved bordet.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Del konklusion:
Generelt ses der en passende balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter. Dog ser det til tider ud til at være svært for de voksne at imødekomme fx børnenes ønske om at bevare en leg eller at organisere de fysiske læringsmiljøer således, at flest mulige børn får udbytte af de aktiviteter, der sættes i gang. 
Der ses forsøg på at indrette de fysiske læringsmiljøer, der imødekommer de fleste børns perspektiver og behov. Fx er der på nogle stuer arrangeret tematiske legeområder, på legepladsen er der arrangeret et tegne- og skrivebord, sandkasse med passende legetøj. Der kan med fordel ske en optimering af børnerelaterede udstillinger i begge afdelinger. Fx hvis en stue vælger at arbejde med early literacy i en periode og derfor vælger at bruge alfabet som en del af den aktive udstilling på stuens vægge. I dette tilfælde må alfabetet anbringes i børnehøjde og refereres til aktivt i dialoger med børnene, der er i målgruppen. Den didaktiske del af den pædagogiske praksis må træde tydeligere frem ved hjælp af en didaktisk baseret evalueringsmodel. 
Solens midlertidige placering og Carlsro 's lokaleindretning og placering på 1. sal udfordrer dagtilbuddets fysiske og æstetiske læringsmiljøer i dagtilbuddet. Det begrænser fx fleksibel brug af indendørs- og udendørsmiljøer. Dog må det understreges, at der igennem observationen ses eksempler på, at personalet lykkes med at organisere hverdagspraksis således, at påvirkning af de ydre aspekter på afdelingers børnemiljøer minimeres.
Kvaliteten af de psykiske læringsmiljøer fremstår uensartet. Det er tydeligt, at kvalitet af de psykiske læringsmiljøer er stærkt afhængige af de voksne, der er til stede og deres evne til at bevare ro, være nærværende, aflæse og fortolke børnenes signaler og intentioner, skabe trygge rammer, tillidsfulde og respektfulde relationer og sikre børnenes mulighed for at indgår i legefællesskaber. Der kan med fordel sættes fokus på de voksnes bevidsthed om egen rolle i forhold til børnenes leg, herunder de voksnes mulighed for at understøtte, udvide eller omvendt indskrænke tilsigtet eller utilsigtet børnenes leg og deltagelsesmuligheder.

Eksempler:

Børnehavestue
Kl. 13:45 
Flere børn ligger eller sidder på gulvet. En af de voksne fortæller til børnene, at de skal lægge sig ned og slappe af. Børnene skal ifølge den voksne lytte til en historie om Emil fra Lønneberg. Den voksne tænder for historie på en afspiller. Lyden, der kommer ud af højtalere, bliver forvrænget af en gennemtrængende skrattende larm. Nogle af børnene bliver ved med at ligge ned, andre reagerer på de skrattende lyde og rejser sig. Børnene får at vide, at de skal lægge sig ned og lytte til historien, men den skrattende lyd gør det svært for børnene at koncentrere sig om historien.
Parallelt med det bliver et barn placeret bag ved en tynd lav skærmvæg 50 cm væk fra de øvrige børn. Barnet får en iPad og skal spille et spil eller lignende. Spillet igangsættes, og den ledsages af nogle høje mekaniske lyde fra iPad. Den voksne sætter sig ved siden af barnet. Barnet ser ud til at være optaget af spillet. De øvrige børn har svært ved at høre historien om Emil på grund af dårlig lydkvalitet, nu bliver historielæsningen overdøvet af lyderne fra spillet, hvilket udfordrer situationen endnu mere.

Vuggestuen
Kl. 11:10
Stuens børn og voksne er lige blevet færdige med at spise frokost.
Et par børn bliver spurgt, om de er klar til at få skiftet ble. Det ene barn rækker hånden frem til den voksne og følges til badeværelset. Inden de to forlader stuen, siger den voksne til det andet barn: ”Så bliver det din tur næste gang. Vi skifter X’s ble hurtigt, og så henter jeg dig. Okay?” Barnet nikker og vender sig om.
De øvrige børn er i gang med at finde plads på den store madras, hvor der sidder en voksen og taler med børnene. Vedkommende spørger, om nogen skal have hjælp til at tage noget af tøjet af. Flere børn kommer nærmere og får hjælp til at tage strømper eller bukser af. Et af børnene kommer med en bog hen til den voksne. Den voksne kigger på bogen og spørger, om bogen skal læses. Flere børn svarer: ”Jaaaa!” Der bliver læst og kigget på billederne. Et barn får øje på nogle små højtalere, der er bygget ind i bogens sidder og spørger: ”Hvorfor er der huller i bogen?” Den voksne forklarer: ”Kan du huske, at engang kunne der komme lyde ud af bogen? Dengang kunne vi trykke her på de forskellige dyr inde i bogen og vi kunne hører, hvilke lyde de forskellige dyr kunne sige? De her ting med huller i bogen er små højtalere, hvor lyden kom ud. Men nu siger bogen ikke noget.” Flere børn nikker genkendende og et af børnene spørger: ”Hvorfor siger bogen ikke noget mere?” Den voksne svarer: ”Jeg ved det ikke helt, men måske mangler der batterier… eller måske kan den bare ikke mere. Vi kunne prøve en dag og tjekke, om det hjælper at skifte batterierne.” Snakken om bøger og batterier fortsætter i et stykke tid.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Del konklusion:
Det er tydeligt, at Carlsro vuggestuen og Solen er i gang med at udvikle og implementere en refleksions- og evalueringskultur. Dette kan ses i læreplanen og høres i medarbejderinterviewet. 
Der kan med fordel arbejdes videre med systematikken i forhold til dataindsamlingen, dataanalysen og organiseringen af evalueringsprocesser. Dette arbejde kræver ledelsesmæssig opbakning samt vedvarende fokus på udviklingen af evalueringskulturen, der bl.a. kan manifesteres igennem opmærksomhed på de strukturelle faktorer, såsom planlægning og sikring af tid til de forskellige elementer af evalueringsprocesser. Desuden er det vigtigt, at personalet har fri adgang til de fornødne materialer og er blevet introduceret til de redskaber og metoder, som de har til rådighed. Denne opmærksomhed bør medinddrages i handleplanen, der udarbejdes på baggrund af den nærværende rapport.
Eksempler:
I medarbejderinterviewet oplyses der, at personalet allerede benytter flere forskellige refleksions- og evalueringsredskaber. Der gennemføres observationer på stue niveau i forbindelse med fokus på bestemte aktiviteter eller overgangssituationer i løbet af dagen eller i forbindelse med fokus på gruppedynamikker eller andre aspekter, som ønskes undersøgt eller ændret. 
Medarbejderne fortæller, at der endnu ikke er valgt en bestemt evalueringsmetode i huset, men flere har kendskab til og har afprøvet både SMITTE-modellen og LTU. Dog bemærkes der, at brugen af disse redskaber på nuværende tidspunkt ikke sker systematisk. Der er ikke udviklet en understøttende struktur for dette arbejde. Begge medarbejdere understreger, at der er behov for fælles viden, erfaringer og videndeling, som kan danne et stabilt fundament for videreudvikling af husets refleksions- og evalueringskultur.